Overgangsalderen: en periode, vi oplever så forskelligt
Vi er så heldige, at vi gennem Mewalii møder en masse fantastiske kvinder og mænd, som deler deres historier med os. Historier om deres egen overgangsalder, men også om koner, kærester, veninder eller andre, man holder af.
Og én ting står særligt klart: Overgangsalderen kan opleves på rigtig mange forskellige måder. Nogle fortæller om mange år, hvor kroppen har føltes anderledes end før. Om vilde svedeture, søvnløse nætter og en træthed, der kan være svær at forklare. Om at blive mere følelsesladet, opleve store blødninger i perioder eller føle, at kroppen pludselig opfører sig på en måde, man ikke helt forstår.
Andre fortæller noget helt andet. Nogle har kun haft få eller ingen gener, og nogle opdager først senere, at de faktisk har været igennem overgangsalderen.
Der findes ikke én måde at opleve overgangsalderen på. Og måske er det netop derfor, det kan være svært at vide, hvad der sker i kroppen, og hvornår det kan være en god idé at søge viden eller tale med en fagperson.
Vi synes, det er vigtigt, at der er plads til at tale mere åbent om overgangsalderen. Til at stille spørgsmål, dele erfaringer og blive klogere på sin egen krop uden at føle, at man burde vide det hele på forhånd.
Der findes forskellige måder at blive klogere på overgangsalderen, og et af dem er et event hos Klinik Kongeporten i København d. 03.11.26 kl. 17.00-19.00. Her kan du gratis høre mere om denne fase af livet og møde fagpersoner, som du har mulighed for at stille spørgsmål til sammen med andre kvinder.
Måske går du selv med spørgsmål. Måske vil du gerne forstå, hvad din partner, veninde eller et familiemedlem oplever. Eller måske er du bare nysgerrig på at blive klogere.
Du kan læse mere om arrangementet hos Klinik Kongeporten her
